Video: Gap Inc., H&M, UNIQLO afsløret: Ænder Lemlæstet og Slagtet for Dun
København – En ny PETA Asia-undersøgelse af Vina Prauden – en vietnamesisk leverandør af dun til H&M, UNIQLO, Gap Inc., Lacoste og andre mærker –afslører, at ænder fik skåret halsen over, mens de stadig var ved bevidsthed. Og arbejderne på de faciliteter, der leverer dun til Nam Vu, en leverandør til GUESS og andre virksomheder, blandt andre grusomheder huggede fødderne af levende ænder. Dun fra disse faciliteter sælges senere under det bedrageriske navn ”Responsible Down Standard”, som intet gør for at forhindre leverandørerne i at skade dyrene og kun tjener til at narre velmenende købere.
”Responsible Down Standard er ikke andet end en markedsføringsordning – den beskytter ikke dyrene,” siger Mimi Bekhechi, vicepræsident for PETA. ”PETA opfordrer alle til at forkaste dun til fordel for varmt og behageligt vegansk tøj, der lader dyrene være i fred.”
På et slagteri, der leverer dun til Vina Prauden, dokumenterede PETA Asias efterforskere, at en arbejder med vold greb fat i ænderne og tvang deres ben i lænker, inden de slæbte dem gennem et elektrisk vandbad, som skulle lamme dem – men en arbejder skar halsen over på ænderne, mens de stadig var ved bevidsthed, og man så fugle bevæge sig i mindst et minut bagefter. På slagterier i landsbyboernes hjem – leverandører til Nam Vu – blev fuglene kastet ned på jorden, og arbejderne skar deres fødder af, mens de stadig var ved bevidsthed og kæmpede.
PETA – hvis motto bl.a. lyder: ”Dyrene er ikke vores at klæde os i” – er imod speciesisme, et verdenssyn hvor mennesker har overherredømme. For yderligere information besøg PETA.org.uk eller følg gruppen på Facebook, Twitter eller Instagram.
Billeder er tilgængelige her, og videoklip af professionel kvalitet kan downloades her.
Kontakt:
Sascha Camilli +44 (0) 20 7923 6244; [email protected]
#