Ny video: Heste med brækkede ben og åbne sår ved den store pyramide i Giza
Ny video: Heste med brækkede ben og åbne sår ved den store pyramide i Giza
Den grusomme virkelighed fortsætter, mens myndighederne taler tomme ord om bedre behandling
København – Dyreværnsforkæmpere er oprørte over, at selvom PETA Asia har sendt nye videooptagelser til Turist- og antikvitetsministeriet, der viser heste med åbne sår og alvorlige, ubehandlede skader – herunder brækkede ben – der forsøger at ernære sig ved at spise affald, har ministeriet reageret ved at informere gruppen om, at det ikke vil give hestene vand eller skygge før sidste halvdel af 2023. For nylig offentliggjorde PETA Asia en video af en sammenstyrtet hest ved den store pyramide i Giza, men fik intet svar fra ministeriet. Ministeriet har heller ikke oplyst en endelig dato for indførelsen af elektriske vogne, selv om det tidligere har lovet at forbyde brugen af heste og andre dyr på turiststeder.
”Besøgende tager til Egypten for at se storslåede arkæologiske udgravningssteder og bliver forfærdet over at se sårede, sultende heste, der lever af affald og bager i den varme sol”, siger PETA’s næstformand i Europa, Mimi Bekhechi. ”PETA opfordrer Turist- og antikvitetsministeren, Ahmed Issa, til at træde i karakter og sikre, at hestene i det mindste får skygge, mad og vand nu – ikke næste år – samt til at begynde at skifte til miljøvenlige elektriske vogne.” Omsider er der, efter tre år, blevet indført et antal elektriske vogne på stedet. Selv om de er en velkommen ændring, skal alle hestetrukne vogne fjernes – hestene kan ikke vente længere.
Det er nu tre år siden, at en undersøgelse fra PETA Asia afslørede forfærdelig mishandling ved de største turistdestinationer i Egypten, herunder den store pyramide i Giza, Saqqara og Luxor, af blandt andet heste, der blev tvunget til at trække besøgende i vogne i den brændende varme uden skygge, mad eller vand. Videooptagelser viste, hvordan ansvarlige i Giza voldsomt slog en hest, som var faldet om på siden, mens hun blev tvunget til at trække en vogn. Hun blev alvorligt kvæstet af faldet, men de fortsatte med at slå hende, indtil hun rejste sig op igen.
Tre år efter undersøgelsen er der endelig blevet indført nogle elektriske køretøjer på stedet. Selv om de er en velkommen ændring, skal alle hestevogne fjernes – hestene kan ikke vente længere.
PETA Asias brev til Turist- og antikvitetsministeriet kan fås ved henvendelse.
PETA, hvis motto bl.a. lyder, at ”dyr er ikke vores til at misbruge på nogen måde”, er imod speciesisme, som er et menneskesupremacistisk verdenssyn. Du kan få flere oplysninger på PETA.org.uk eller følge gruppen på Facebook, Twitter eller Instagram.
Kontakt:
Sascha Camilli +44 (0) 20 7837 6327; [email protected]
#