SIR ROGER MOORE VALGT AF PETA SOM ÅRETS PERSON I 2017

Til øjeblikkelig udgivelse:
Den 28. december 2017

Kontakt:
Sascha Camilli +44 (0) 20 7923 6244; [email protected]

SIR ROGER MOORE VALGT AF PETA SOM ÅRETS PERSON I 2017
Den afdøde skuespiller anerkendt for sin livslange indsats for dyr

København – Som anerkendelse af at have påtaget sig en række dyrebeskyttelsessager, senest ved at bruge sin kendte humor og charme til at opfordre den britiske premierminister til at indføre et længe ventet forbud mod vilde dyr i cirkus i Storbritannien, har PETA udnævnt den afdøde skuespiller samt menneske- og dyrerettighedsforkæmper Sir Roger Moore som Årets Person i 2017.

“Dyr i stærk nød havde med Sir Roger Moore en omsorgsfuld og charmerende ven,” siger PETAs grundlægger Ingrid Newkirk. “PETA er beæret over at udnævne denne vidunderlige mand for gentagne gange at have stillet op for de mest sårbare blandt os. Vi vil fortsætte kampagnen for at hjælpe de dyr, han kerede sig så dybt om.”

Udover at tilbyde at åbne en flaske champagne med Theresa May, hvis hun fremlagde et længe ventet forbud mod vilde dyr i cirkus, førte Moore også en vellykket kampagne for at presse Selfridges til at stoppe med at sælge foie gras, og han opfordrede dristigt til at dronningens livvagters hatte blev lavet med syntetiske materialer i stedet for bjørneskind. I en rasende fordømmelse af trofæjagt skrevet efter drabet på løven Cecil i 2015 ytrede han: “Vi ved at vi bør beskytte de mest sårbare og hjælpeløse i samfundet, og ikke destruere dem”, ord, han levede efter dagligt i sit eget liv.

PETAs motto lyder “Dyr er ikke vores til at spise, bære som tøj, eksperimentere på, underholde os med eller på nogen anden måde misbruge”, og tidligere titelmodtagere omfatter Pamela Anderson, Brian May, Ricky Gervais samt den afdøde Tony Benn.

For yderligere information besøg venligst PETA.org.uk.

#